Mit hundeliv
Jeg har levet sammen med en skotsk terrier siden jeg blev født, idet mine forældres første ”barn” var en skotte. Den var 10 år, da jeg kom til verden. Da jeg var 2 år fik vi en ny hvalp, som jeg så var hvalp sammen med. Siden kom yderligere to efter hinanden, så der var næsten konstant en skotte i familien. Den sidste døde 2 år efter min mor døde af selv samme cancersygdom. Jeg havde da 2 år før afsluttet min lægeuddannelse og var flyttet væk fra området. Vores far ville ikke have en ny. Min søster og jeg anskaffede os så en hver. De to var så ofte i dagpleje hos ham. Og sådan startede min passion for det opdrætteri. Jeg har haft mange kuld gennem året, og de har alle været lige specielle.
Min første skotte var meget aristokratisk med et elegant hoved. Hun havde Kennelgarth Viking som oldefar. Hun døde 9 år gammel af leukæmi. Jeg var begyndt at tænke på udstilling og opdræt. Jeg ville gerne være med til at lave nogle racetypiske hunde med bevarede egenskaber, som var både somatisk og psykisk sunde. Jeg har lagt vægt på i avlen, at de skal være familiehunde, som er glade for de udfordringer, der findes i en familie med børn og aktiviteter. Jeg vælger derfor mit avlsmateriale ud fra dette efter bedste evne. Jeg har max 3 skotter , da jeg skal kunne gå tur med dem daglig. De skal kunne deltage i de aktiviteter, som jeg foretager mig. De lever som almindelig familiehunde
Min næste hvalp blev hentet hos Kennel Gaywyn (Gaywyn Wishfull) i 1985 . Mrs Owen var meget begejstret for, at jeg påtænkte at udstille hendes avlsmateriale . Og lille Gatwyn, som i daglige tale adlød ved navnet Skot, blev Dansk Champion (DKCH) i 1988. Hun fik 2 kuld hvalpe, og jeg beholdt en af disse, Bamse (Vigholt Forget Me not). Hun blev også DKCH i 1990 og fik ligeledes 2 kuld hvalpe.
Jeg beholdt også en af disse, Vigholt Oak. Familiens første han. Både Bamse og Oak elskede udstillinger og Oak (som også igen igen blev DKCH 1999) holdt sig i form langt op i veteranklassen. Han blev årets 3. bedste veteran af alle hunde i 2002 i Dansk Terrier Klub (DTK). Han bestemte suverænt, hvordan han ville gå, og det kunne min datter også erfare, da hun startede som juniorhandler. De var begge 2 lige stædige på gulvet.
Pga sygdom hos en ny skotte, familie og arbejde blev udstilling og opdræt ikke det store de kommende år. Næste tæve blev hentet i Sverige hos Madoc (Madoc Moonlight). Hun var ikke begejstret for udstilling, men fik 2 kuld hvalpe. Efter Skot (Gaywyn) døde, blev Madoc nu døbt Skot i daglige tale. Derefter blev næste tæve hentet i Sydtyskland hos Paisley (Paisley Vigholt Bavarian Rose). Mine sidste 2 skotter havde været suveræne til at føde hvalpene, og jeg ønskede en selvføder igen. Rose har også født 3 kuld fint. En af disse er nu indlemmet i huset, Vigholt Violet (adlyder ved navnet Minni). Minni har allerede kvitteret med 2 kulde og 10 hvalpe siden 2014, som mormor var med til at passe. begge gange. Det sidste kuld Minni valgte at få var i 2016, hvor Skot 9. (Vigholt Black Lapwing's Egg)kom til. Vi har nu 3 generationer i huset, og Skot fik selv et kuld i 2018 med 6 små uldtotter.
Hvalpene bliver her født i stuen og opholder sig altid i nærhed af familien. De bliver flittigt transporteret ind ved siden af min seng om natten med mor i hælene. De er med på sommerferie i sommerhus om sommeren og de lærer at køre i bil, fra de kan være i en kurv. De skånes ikke for ubehagelige ting i deres nærhed, som støvsuger mm. De skal kunne klare et normalt familieliv.
Min søster og svoger har også 2 skotter, og de besøger ofte gensidig hinanden og passes sammen, så de lever et meget varieret liv. Familien består også af min datter Johanna, som kom til Danmark som 6-årig fra Rumænien. Hun var rædselsslagen for hunde, pga. de gadehunde, hun havde mødt i Rumænien, som var meget aggressive. Da hun landede i Aarhus, og vi skulle besøge moster og onkel, blev hun mødt af 5 ivrige hunde, som modtog hende med logrende haler og tungen ud af munden. Johanna kiggede jo meget skeptisk på de 5 sorte 4-benede nye venner, men accepterede hurtigt, at velkomsten. Siden har mange af hvalpene elsket at vække hende samt boltre sig i hendes mørke paryk.